INDIVIDUAL TERAPI
SORG

TERAPI
I en hverdag fyldt med arbejde, relationer, praktiske opgaver, nyhedsstrømme og sociale medier, der stille og roligt stjæler vores tid, kan vores følelser, tanker og behov let blive skubbet til side — eller helt glemt.
Her kan psykoterapi tilbyde noget særligt: et frirum.
Et sted, hvor alt kan siges højt.
Hvor følelser får lov at være, som de er.
Og hvor der er ro til at mærke efter og reflektere over det, der rører sig i dig.
Terapi er ikke kun for dem med store traumer — det er for alle, der fornemmer, at der er mere under overfladen end hverdagens rutiner og “must do”-lister.
For dig, der ved, at der findes en verden inde i dig, og at det måske er tid til at udforske den.
Giv dig selv den gave.
Hvilken sorg bærer du med dig?
Sorg er en næsten ubeskrivelig størrelse — en slags følelsesmæssig labyrint, hvor mange andre følelser holder hinanden i hånden.
Det kan hurtigt blive til en både ubehagelig og forvirrende blanding.
Men sorgen kan også være smuk. Og vigtig.
Den kan opstå ved tabet af et menneske, vi elsker.
Ved at miste et job, der betød noget.
Ved en skade, der ændrer kroppen — og livet.
Vi møder sorg hver gang noget går tabt: en kær, en mulighed, et håb.
Sorg er ikke bare smerte.
Den er også en del af det at være menneske.
VREDE
Hvordan har du det med vreden?
Er den en fremmed? En skræmmende kraft?
Eller måske en velkendt følgesvend, der nogle gange tager over – helt uden kontrol?
Vrede kan være svær at forstå. Mange af os har lært at frygte den, gemme den væk eller lade som om, vi slet ikke mærker den. For andre er vreden næsten blevet en automatisk reaktion.
Men vreden bor i os alle – og den er ikke din fjende.
Faktisk prøver den at fortælle dig noget vigtigt.
For vrede er aldrig bare vrede. Bag den gemmer sig ofte en længsel, en sorg, et behov – noget sårbart og ægte, som har brug for at blive set.
Først når vi tør være i kontakt med vreden, kan vi begynde at forstå, hvad den viser os.
Og dét er dér, arbejdet for alvor begynder.
For vreden – tro det eller ej – har de bedste intentioner.
LAVT SELVVÆRD
Selvværd er en stille nøgle til indre ro og balance.
Alligevel går mange af os rundt med lavt selvværd – uden helt at vide det. Nogle forveksler det med selvtillid, men de to er ikke det samme. Selvtillid handler om, hvad du gør. Selvværd handler om, hvem du er.
Lavt selvværd er som en stille hvisken. Men selvom den er lav, kan den larme voldsomt – og fylde hele rummet inden i.
Et sundt selvværd derimod? Det er som et solidt fundament. Noget du kan stå trygt på, når livet ryster lidt. Det er måske en af de vigtigste “fætre” i det indre landskab — og det gør virkelig en forskel, når du begynder at se på dig selv med varme og respekt.
At arbejde med dit eget værd er ikke bare udvikling — det er omsorg.
For du er noget værd. Det lover jeg dig.
RELATIONSARBEJDE
Relationer — fra familie og partner til venner, kollegaer, chefen og endda den fremmede i toget, der pludselig begynder at snakke — vækker noget i os.
Samværet med andre kan være udfordrende, selv når kærligheden er der.
Men hvorfor er det egentlig sådan?
Vi kan ikke ændre andre, men vi kan lære at forstå os selv.
Vi kan begynde at lytte til det, der rumler indeni, når vi er i kontakt med andre.
Hvad mon det forsøger at fortælle os?
Nemmere sagt end gjort, ikke?
ENSOMHED
Vi kender alle til ensomhed på den ene eller anden måde.
Men findes den kun, hvis man står alene uden nogen omkring sig?
Eller kan man sagtens føle sig ensom, selv når man har venner og familie, der elsker én?
Og omvendt — kan man føle sig elsket og forbundet, selvom man ikke har særlig mange mennesker i sit liv?
Så hvad er det egentlig, ensomheden har rødder i?
Måske er det netop dét, der er værd at undersøge.
ANGST, STRESS & BEKYMRINGER
Mister du dig selv i angst, stress, bekymringer og uro?
Så er det vigtigt at tage det alvorligt — og at række ud efter hjælp.
Vi mennesker er ikke skabt til at være i konstant alarmberedskab.
Når kroppen og sindet hele tiden er på overarbejde, sætter det sine spor.
Det slider — både fysisk og mentalt.
Bag stressen og angsten gemmer der sig ofte noget vigtigt:
et behov, en frygt eller en længsel, som ikke er blevet lyttet til.
Og det er netop dér, arbejdet kan begynde.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at skabe plads til det, der ligger gemt.
For du fortjener ro, klarhed — og den livskvalitet, du med al ret har krav på.
TRAUMER
Vi skal være nænsomme med traumer.
Og det vil jeg være — sammen med dig.
Når jeg arbejder med traumer, gør jeg det forsigtigt.
Vi dypper en tå ned i det svære, ind i fortiden, og trækker os ud igen — tilbage til virkeligheden, til nuet.
Din krop og dit sind har måske været i nødberedskab længe.
Det tager tid at forstå, at du ikke er dér længere.
At du er her.
Nu.
I sikkerhed.
Det er her, helingen begynder — når fortiden langsomt slipper sit greb, og du igen kan være til stede i nuet.
Med hele dig.
DEPRESSION
Når man er har en depression, kan selv det mindste føles som det største.
At tage til terapi? Det kan virke fuldstændig uoverskueligt.
Nogle dage kan det at komme ud af sengen føles som at skulle bestige en bjergtop uden kræfter.
Terapi begynder først at virke, når en lille del af dig ikke længere orker at have det sådan.
En lille bitte del, der længes efter lys — efter glæde.
Hvis den del findes i dig, bare som et svagt glimt, så hold fast i den.
Følg den.
Det er nok til at begynde med.
Hos mig tager vi det stille og roligt.
I dit tempo. Med dit overskud.
Du har været uden depression før — og det kan ske igen.
Det ved jeg.
Det eneste, du skal gøre lige nu, er at række ud.
Så finder vi vejen sammen.
Du er ikke fortabt.
GRÆNSESÆTNING
Trust me — vi skal alle sammen lære at sætte sunde og gode grænser.
Du er ikke alene.
Det tager tid, og vi øver os på det hele livet.
Fra folkeskolen og hjemmets trygge rammer får mange af os indprentet, at vi skal gøre, som der bliver sagt — uden spørgsmål om, vi egentlig vil eller ej.
Det bliver først problematisk, når vi bliver voksne og stadig lader andre styre vores liv.
At sige nej på en sund måde kan føles som det mest grænseoverskridende i verden — men det er også helt afgørende.
Hvorfor?
Det kan vi undersøge sammen.
For det er en ret spændende opdagelse at lære at sige nej uden dårlig samvittighed.